Ferie og kulturoplevelser i Malaga

Det er hurtigt og billigt at rejse fra Danmark til Malaga, der jo ligger ved den populære kystlinje ved navn Costa del Sol i Spanien. Her rejser mange danskere ned på charterferie for at nyde klimaet med sol og strand på luksushotellerne, og især Spies Rejser har charterrejser til Malaga på deres hjemmeside, da Spies i mere end 50 år har satset på at levere hyggelige charterrejser til solrige spanske feriedestinationer som Mallorca, De Kanariske Øer men også til Malaga i Andalusien.

Man kan finde hoteller i mange prislejer, da beliggenhed og børnevenlighed samt aktiviteter har indflydelse på prisen. På en ferierejse til Malaga kan man både opleve storbyens mange tilbud med kulturoplevelser, men her er også masser af herlige strande med komfortable luksushoteller, der kan give maksimal afslapning.

Kendte turistattraktioner i Malaga

Malaga er en storby med masser af herlige badestrande, museer, kirker og berømte tapasbarer, så man keder sig sjældent på en ferietur til Malaga. Man bør til at starte med besøge det berømte Picasso-museum samt fodboldstadium Estadio La Rosaleda, der absolut er en oplevelse værd. For de golf interesserede findes der ikke færre end 50 golfbaner i området. I de nærliggende bjerge kan man køre til for at opleve maurernes overdådige palads Alhambra. I august måned finder der en stor fiesta sted i Malaga i løbet af to uger, hvor de lokale fester blandt andet med Malagueños på hesteryg samt en señorita bagpå i fuldt flamencoudstyr.

Oplevelser omkring Costa del Sol

Hvis man gerne vil opleve spansk kultur efter at have opholdt sig på den solrige strand i nogle dage, så kan man både tage til tyrefægtning, men er man mere til historiske monumenter, så er de gamle mauriske bygningsværker bestemt et besøg værd. Rundt omkring finder man både Alhambra men også fortet Alcazaba, der oprindeligt havde mere end 100 tårne og moskéer. I dag ser man et virvar af maleriske små gårde og haver og øverst oppe finder man en slags lille Alhambra.

Man finder fortet Castillo de Gibralfaro på toppen af Gibralfarohøjen, da det havde til opgave at beskytte Alcazaba. I dag finder man kun de resterende massive fæstningsvolde, udsigtstårne og en lang murklædt sti med flot udsigt over byen. Man kan også opleve en storslået katedral i Malaga ved navn La Manquita (Den enarmede kvinde), og på Plaza de la Constitución finder man den fashionable shoppinggade Calle Marqués de Larios.

I dette område fejres religiøse, traditionelle og kulturelle festligheder hele året, hvilket absolut er et besøg værdigt. Man kan besøge unikke drypstenshuler i den lille by Nerja ikke langt fra Malaga. En tur gennem landskabet vil byde på mange maleriske småbyer i typisk andalusisk stil med smalle gader, hvidvaskede huse og smukke udsigter. Endeligt bør man overveje et besøg på disse populære steder:

  • Malagas botaniske have ”La Conception”.
  • Trekkingruter med flamingoer og andre eksotiske fugle.
  • Nationalparken Fuente de Piedra med alt indenfor fugle og planteliv.
  • Markedet Mercado Central de Atarazanas med alt i kød, fisk, frugt, grønt og ost.
  • De mange hyggelige spisesteder og barer med sangrias og seafood.
  • Picassos hjem med fotos, personlige ejendele samt selvportræt.