Sådan finder man rundt i senge junglen

En seng holder ikke evigt, og det samme gør en madras heller ikke, så derfor køber mange nye senge, når de flytter hjemmefra, eller når de flytter sammen med en partner. Senge findes i mange forskellige størrelser og kvaliteter, så det kan ofte være en helt jungle at manøvre rundt i blandt de mange forslag af senge, som man møder i de mange boligbutikker og større velassorterede supermarkeder.

Man kan som regel nemt og hurtigt danne sig et godt overblik over mulighederne ved at gå online på nettet, da man her for eksempel hos den store butikken IDEmøbler kan finde et stort udvalg af senge i alle typer, størrelser og prislejer fra under 500 kr. indtil 50.000 kr. På internettet finder man nemlig et meget større udvalg af senge og madrasser, og man sparer jo også transporttid og udgifter ved at finde en passende seng i en webbutik, men selvfølgelig er det også rart at kunne afprøve en seng i en boligbutik, hvilket man naturligvis ikke kan på nettet.

 

Typer af senge

Mange køber bare en enkel og billig seng med madras, hvilket ikke altid kan anbefales, da man bør finde en passende seng og madras, der passer til sin vægt og størrelse, da en seng skal være komfortabel at være i, da vi trods alt tilbringer omkring en tredjedel af vores liv i en seng. Desuden kan man ved et forkert valg nemt risikere at få smerter i kroppen og især i ryggen, hvilket i værste fald kan give varige men. Hvis man finder en passende seng med tilhørende madras med den rette affjedring, så kan man få en god og uforstyrret nattesøvn, der fører til et sundere helbred, vægttab og mere overskud i livet både fysisk og psykisk.

Senge kan både være enkeltmandssenge, dobbeltsenge eller køjesenge, og man bør vælge den mest passende model til formålet. Hvis man vil have en fleksibel løsning, så kan to enkeltsenge ofte være det mest praktiske valg, da de kan skubbes sammen og man så kan placere en dobbeltmadras eller topmadras øverst. Man kan også købe en elevationsseng, så man nemt med en fjernbetjening kan regulere sengens højde og madrassens hældning, så den passer til det enkelte formål, hvilket er praktisk i mange tilfælde.

 

Den rette madras er det vigtigste valg

Når man ser på senge, så er valget af madras faktisk det allervigtigste valg, da en god madras er at foretrække frem for en god seng med en dårlig madras, da man trods alt ligger på madrassen og ikke på sengen. En seng består ofte af en sengebund med fire ben monteret, og den kan være fremstillet af metal, massivt træ eller finer. En madras er selve den del af sengen, som man ligger på, og den består normalt af en ramme med indbyggede fjedre omviklet af et kraftigt og robust stofmateriale. Man bør vælge madras ud fra dens hårdhed, således en tung person vælger en hård madras, mens en let person bør vælge en blød madras, da man således ligger lige dybt i madrassen.

En madras er derfor et individuelt valg, og mange dobbeltsenge bør derfor indeholde to forskellige typer madrasser, så man ligger i sin egen side med sin individuelle og tilpassede madras. Man kan undgå den irriterende sprække mellem madrasserne i en dobbeltseng ved at købe en dækkende topmadras eller rullemadras til at lægge øverst, og for at opsuge sveden bedst muligt bør man især vælge en topmadras fremstillet af bomuld. Madrasser fås normalt i disse forskellige typer:

 

  • Springmadrasser med fjedre og komfortzoner
  • Boxmadrasser med seng og madras sammenbygget
  • Skummadrasser af polyurethan skumgummi
  • Koldskummadrasser med uensartede celler
  • Skumlatexmadrasser af naturgummi
  • Viskoelastisk skummadrasser
  • Futong madrasser med lange, kartede bomulds-fibre