Sådan finder du senge, der matcher din kropsbygning

komfortabel seng

Alle kroppe har vidt forskellige behov, da alle kroppe er forskellige. Det glemmer mange, når der skal vælges nye senge, og det er en skam, for det er ret vigtigt at have i mente, når der skal vælges ny seng. Ikke alle madrasser passer til alle kroppe, og det kan være en vigtig faktor til, hvor godt du sover om natten. Så hvordan finder man lige frem til de gode senge, som kan give den rette støtte til kroppen?

 

Tag højde for rygsøjlen

Noget af det vigtigste du skal tage hensyn til, er rygsøjlen. For når man udvælger senge, er det den, man skal bruge som måleredskab; rygsøjlen skal være parallel med sengesiden, når du ligger dig på siden. Det samme gælder også, når du ligger på ryggen. Du skal med andre ord ikke kunne føre en hånd ind under lænden – den bagerste ende skal synke ned, mens både madras og topmadras skal bule op i lænden. Hvis lænden holdes oppe, vil du bruge muskelkraft, hvorfor du ikke vil slappe ordentligt af. Ryggen skal derfor være helt lige, når du ligger i sengen. Få derfor en ven, veninde eller partner til at hjælpe dig med at mærke, hvordan din lænd og rygsøjle er placeret, når du ligger i de forskellige positioner.

 

Husk din højde

Noget der også er meget rart at tage hensyn til, er ens højde. Der er ikke noget værre end senge, som er placeret helt nede i gulvhøjde. Det giver ubehagelige oplevelser, når man glemmer, hvor langt nede ved jorden, sengen er placeret. Sørg derfor for at vælge en seng, som du kan sætte dig i uden at føle, du falder eller mister kontrollen. Er du derfor høj af natur, vil det være fordelagtigt at gå efter senge, som har lidt højere ben eller sengerammer end alle andre senge.

Med disse råd på plads burde du sagtens kunne finde frem til en rigtig god og komfortabel seng.