Indret en hyggelig oase haven med havemøbler

oase

Nu hvor foråret og sommeren er godt på vej, er det også blevet tid til at tænke lidt over, hvordan haven skal indrettes. Hvor lækkert vil det ikke være, at kunne sætte sig ned i et hyggehjørne i haven når du kommer hjem efter en lang, varm arbejdsdag? Der findes nemlig ikke noget bedre, og her kommer derfor nogle ideer til, hvordan du kan indrette en hyggelig oase med dine havemøbler.

 

Vælg et dejligt sted i haven

Inden du går i gang med at indrette en oase i din have, er det vigtigt, at du først og fremmest vælger et spot i haven, hvor du godt kan lide at opholde dig. Det vil som regel være et sted, hvor der er læ fra vinden og måske også to større træer stående. Dette vil i hvert fald være mere end optimalt, da du dermed både har læ og skygge, når solen står højest på himlen. Men, vælg et sted hvor du kan slappe af, og hvor du virkelig nyder at drikke en kop kaffe eller to.

 

Indret med havemøbler og tekstiler

Når du har fundet frem til spottet, er det endelig på tide at indrette en smule. Er du så heldig at have to større træer stående mere eller mindre ved siden af hinanden, vil en god start være at hænge en lækker hængekøje op – hvad bedre er der end det? Hent et fint lille havebord og to havestole, som du pynter med flotte, bløde hynder, puder og et tæppe. Tag gerne en lille krukke med plante og stil den på havebordet, da det skaber en hyggelig stemning. Nu skal der ikke mere til, end en kop kaffe og et lækkert stykke frugt eller snack, og du kan nyde resten af dagen tilbagelænet i havestolen eller hængekøjen. Du behøver altså ikke mere end dine havemøbler og lidt tekstiler for at skabe det helt perfekte spot. Nyd det!